Så kom storken…

Skriv en kommentar

7. november 2013 af Vejen til Birkin

Det er tirsdag aften klokken er 23.30. Manden og jeg sidder rundt om spisebordet og drikker en kop kamillethe. Det er langt over den tid, hvor jeg de sidste mange måneder har ligget i min seng. Men i aften er det helt specielt. Vi har begge en mærkelig følelse i kroppen og jeg kan bestemt mærke nervøsiteten er begyndt at brede sig i kroppen – i morgen går det løs…

5 min inden vækkeuret ringer, vågner jeg af mig selv. Jeg står op og drikker mig et glas saftevand samt spiser den sidste pille som jeg har fået at vide. Jeg er godt nok ikke vant til saftevand så tidligt på dagen, føj det er sødt, men det er det sidste jeg må indtage, så jeg tænker at lidt sukker vil gøre mig godt.

Morgenen forløber ellers som normalt, bliver for en gang skyld nødt til at vække Trolden, da vi skal tidligt afsted. Det er vist også den forskel der er.

Det er surrealistisk at sidde og tale med sin 3 årige om dagens gøremål/leg, når alt cirkler omkring at jeg ved at jeg om eftermiddagen skal præsentere ham for den lillebror han så længe har spurgt efter.

Vi ankommer til hospitalet, helt som planlagt – og resten af dagen står så i “som planlagt’s” tegn. Vi venter kort, snakker med narkoselægen, ligger på operationsbordet, den dejligste lille dreng – aka – Fidusen kommer til verden kl. 9:57… Helt som planlagt.

/Annette

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: