Modeuge 7.-11. august

Så er der snart modeuge d. 7.-11. august, og selvom jeg ikke er i branchen og inviteres til alle de spændende ting, skal jeg nu af sted til nogle af alle de arrangementer der rundt om i byen. Diverse modeblade samt Copenhagen Fashions festival‘s egen hjemmeside har nogle gode oversigter over hvad der sker i dagene.

I februar da der var modeuge der, fik jeg adgang til én af messerne i Forum – det var ret nemt og ganske gratis. (Jeg tilmeldte mig via deres hjemmeside) Det var ret sjovt at gå at kigge på efterårets mode, som jeg så har kunne drømme om indtil nu, hvor det er ved at være i butikkerne.

Jeg vil starte med at sige at DR K, plejer at være fantastiske til at sende diverse modeprogrammer og ikke mindst optagelser fra diverse modeshows. Ofte dem fra samme dag, så det er muligt at se det tøj alle journalisterne skriver om.

Nå her er lidt af det jeg pt regner med at skulle se om lørdagen, da jeg jo arbejder de andre dage:

Jeg har igen fået adgang til Forum, hvor de danske brands jeg synes er nogle af de mest interessante er at finde. Men ellers tror jeg nok adgangsbilletten også er til de andre messer, så måske kunne det være sjovt at tage til CPH Vision, for at se de måske ikke helt så etablerede brands. Det finder jeg ud af på dagen.

Kl. 14 og kl. 15 holder Apair modeshow – det sker Ny Østergade 3. Mens jeg er der, vil jeg nok lige slå et smut om Ole Lynggaard og de kjoler som Charlotte Lynggaard har designet til 50 års jubilæet.

Før eller efter kunne det være dejligt med en designer kage hos La Glace, og når jeg er i den ende af strøget kan jeg jo lige smutte forbi én af mine ynglings butikker Companys Original.

Muuse der ellers primært holder til på nettet, har en pop-up shop i Sankt Gertruds stræde 6, det tror jeg bestemt er et besøg værd. Det er vist så meget jeg kan nå på en lørdag.

/Annette

Follow me on Bloglovin’